2012 – konkurrence

Bedre forhold på skolens toilet!
Rådet for Bedre Hygiejne udskrev i efteråret 2011 en konkurrence frem mod Skoletoiletdagen 2012, hvor man som klasse, skole eller måske elevråd kunne tage initiativer, der tog fat på kulturen og forholdene omkring skoletoiletterne og hygiejnen omkring dem.

Et stort tillykke til Katrinebjergskolen

Vinderen blev Katrinebjergskolen fra Århus – for et spændende lærings-, kultur- og klassesocialt projekt, der på fornem vis illustrerer, hvor langt man kan nå gennem involvering og en kreativ tilgang til emnet.

Grundlæggende har Katrinebjergskolen således formået at lade 1. og 7. klasse i fællesskab udforske og erkende behovet for en god hygiejne på skolen på en inddragende og positiv måde.

Læs gerne mere om deres projekt i deres powerpoint Katrinebjergskolen.ppt.

IMG_0364

Men udover Katrinebjergskolen havde også en række andre skoler indsendt bidrag – se mere herunder – og kontakt os gerne, hvis man vil vide mere om proces, muligheder og andre gode input til at komme videre med en god indsats på skolen.
Nørremarkskolen, Vejle

Et projekt, hvor man inddrager hele indskolingen – eleverne skal ikke gøre rent, men hjælpe til at efterlade toiletterne rene og pæne – og indgår i en løbende konkurrence om et frugtfad til sin klasse. Læs mere: Nørremarksskolen.doc.

Resenbro Skole, Silkeborg

I Silkeborg har elevrådet taget initiativ til et toiletpoliti og til at arbejde med holdninger, viden og vaner – se video med beskrivelser her:

ResenbroFilm.wmv
ResenbroFilm2.mp4

Holluf Pile Skole, Odense

På Holluf Pile Skole har man indført en smiley-ordning, hvor eleverne med opslag og aktiv inddragelse af hele indskolingen arbejder med hygiejnisk opførsel på toiletterne. Se video med en beskrivelse her: HollufPile – det gyldne lokum.wmv

Rosengårdskolen, Odense

På Rosengårdskolen fik man sat fokus på bedre forhold via et renoveringsprojekt, hvor børnene blev inddraget aktivt i udformningen og design af toiletterne – og derfor naturligvis også et helt andet medejerskab i dagligdagen. Se billedet herunder eller læs mere: Rosengardskolen – proces.pdf

Rosengard

Læssøesgade Skole, København
På skolen fik man efter en snak om forhold, udfordringer og muligheder besluttet sig for at skrive en helt ny sang på melodi af skolens egen sang (som børnene jo kendte i forvejen). Nu bliver den nye version sunget som alternativ med mellemrum for at skubbe til vaner og erkendelser. Se (og lyt) herunder.


Lygten Skole, København
Som et led et innovationsprojekt har man brugt Skoletoiletdagen, som startskud til en bedre indsats for renere forhold og bedre foreståelse af bl.a. infektioner og bakterier.